Stress og nervesystemet

Stress....og nervesystemet


Vores nervesystem styres af hjernen og består blandt andet over det autonome nervesystem - det vi ikke har kontrol over.


Autonome nervesystem: Det autonome nervesystem er den del af kroppens nervesystem, som vi ikke har kontrol over. Det er kroppens automatiske reguleringssystem og det styres af vores følelser og bevidsthed. Det tager sig af kroppens indre miljø. Kontrollerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner.
















Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress, og det kan opdeles i to modsatvirkende systemer:


  • Det sympatiske nervesystem:
  • Det parasympatiske nervesystem


Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver kamp- og flugtklar, mens det parasympatiske sørger for at skabe ro og fred igen– altså balance i kroppen. Yin og Yan. Speeder og bremse.


Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen vil fungere godt. Når vi er stresset, overtager det sympatiske nervesystem kroppen, så den ikke får hvile.


Det sympatiske nervesystem udgøres af de indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Det sympatiske nervesystem øger således hjertets sammentrækningsevne og hastighed, og øger blodgennemstrømingen til muskulatur, hjerte og lunger. Således forbedres evnen til at yde det maksimale - det vil sige at det øger kroppens aktiviteter og gør os parat til flugt og kamp, ved at sende besked til binyrerne om at udskille hormonerne adrenalin og noradrenalin, så kroppen bedre kan klare pressede situationer

Det betyder, at personen vil være i stand til at kæmpe fysisk eller flygte med stor hast.


Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem.


Det sympatiske nervesystem er aktivt, når personen er stresset, belastet eller presset.


Når det sympatiske nervesystem er aktivt, kan der opleves: høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, ingen eller ringe blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m.


Det parasympatiske nervesystem er afslapningssystemet. Det får kroppen ned på jorden igen, når den har været i ”adrenalin-kick”. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen.


Det parasympatiske system sørger for, at kroppen stopper med at udskille adrenalin og noradrenalin, så den kan slappe af og genopbygge efter ”kamp og flugt” – en hård træning mv.


Det parasympatiske nervesystem udgøres ligeledes af indvoldsnerver og dele af CNS, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens ressourser. Det parasympatiske nervesystem styrer herved vore fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemmets bevægelser. Den del af nervesystemet er således mest aktivt, når vi spiser, sover, slapper af mv.


Når det parasympatiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, nedsat blodtilførsel til muskler, øget blodtilførsel til huden, aktivitet i tarmene, normal svedproduktion, små pupiller og rolig/normal hjerneaktivitet.


I et afbalanceret nervesystem er der en automatisk regulering - de svinger jævnt


Amygdala


Mens vi er ved hjernen bevæger vi os stille og roligt over i Amygdala og Reptil hjernen.


Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal). Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala. Amygdala er involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.


Den sørger for, at der via hypothalamus udskilles adrenalin og noradrenalin som stimulerer den sympatiske del af det autonome nervesystem. Samtidig udskilles der kortisol, som virker på samme måde som adrenalin bare langsommere og i længere tid.


Normalt vil frygt aftage når "faren" er drevet over, men hvis ikke, så er amydgala og det autonome servesystem på konstant overarbejde, hvilket på sigt bliver udmattende og smertefuldt såvel psykisk som mentalt

posttraumatisk belastningsreaktion.

Læs om Reptilhjernen og FLIGHT, FIGHT og FREEZE samt vejen ud af stress HER