Jeg blev en mobber - Kaspers historie

Tak til Kasper

Jeg vil gerne starte med at sende en stor tak til Kasper for at give mig lov til at dele hans historie. Det kræver mod og åbenhed at fortælle om noget så personligt som sin egen rejse – især når det handler om at se indad og lære af de svære perioder i livet. Kasper håber, at hans oplevelser kan inspirere andre til at reflektere og måske endda finde styrke i deres egne udfordringer. Det er en historie om erkendelse, forandring og en vilje til at gøre en forskel.

Tak, Kasper, fordi du deler noget så vigtigt og lærerigt med os alle. ❤️

Kaspers historie

Når jeg ser tilbage på, hvem jeg var som 12-årig, er det næsten som at kigge på en fremmed. Jeg var en dreng, der havde så mange følelser indeni, at de ikke kunne finde en vej ud – og i stedet blev de rettet mod andre. Jeg blev en mobber. Det er hårdt at sige højt, men det er sandheden. Og det er en sandhed, der har formet mig og det arbejde, jeg laver i dag.

Jeg var 12 år og fuld af frustrationer. Min familie gik gennem en svær tid, og jeg følte mig fanget mellem skænderier og en følelse af ikke at være god nok. I skolen blev jeg ikke set som en, der havde brug for hjælp – jeg var den sjove, den larmende, den, der altid lavede ballade. Men indeni følte jeg mig lille, ubetydelig og vred.

Der var en dreng i klassen, der hed Mads. Han var stille, lidt usikker og en let skydeskive. Det startede med små ting. En kommentar her, en latter der. Det var som om, jeg kunne overføre min egen smerte til ham og få en kortvarig lettelse. Jeg var ikke længere den, der følte mig lille – i det øjeblik var det ham. Men selvfølgelig var det aldrig rigtigt en lettelse. For hver gang jeg drillede eller hånede ham, voksede skyldfølelsen indeni mig.

En dag gik det for langt. Vi var ude i skolegården, og jeg husker ikke engang, hvad der udløste det, men jeg skubbede til Mads foran de andre. Han faldt, og hans ting fløj ud af tasken. Jeg kan stadig høre hans stemme, da han råbte: "Hvorfor gør du det her mod mig?" De ord ramte mig som en mur.

For første gang følte jeg, at jeg så mig selv udefra – ikke som den stærke eller sjove, men som den, der ødelagde en andens dag, en andens selvtillid, en andens glæde.

Jeg gik hjem den dag og følte mig elendig. Jeg vidste, at jeg havde krydset en grænse.

Mads kom ikke i skole de næste par dage, og skyldfølelsen voksede som en tung klump i maven. Jeg begyndte at forstå, at det, jeg havde gjort, ikke bare handlede om ham. Det handlede om mig – om min smerte og mine frustrationer, som jeg havde rettet mod ham, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere dem.

Da Mads kom tilbage i skolen, undgik han mig. Jeg prøvede at sige undskyld, men ordene føltes hule, som om de ikke kunne slette, hvad jeg havde gjort. Jeg begyndte at ændre mig. Jeg stoppede med at drille andre, men det tog lang tid, før jeg kunne tilgive mig selv.

Det, jeg lærte som 12-årig, blev en vigtig del af, hvem jeg er i dag. I dag arbejder jeg med børn, der bliver mobbet, eller som har det svært – og jeg arbejder også med dem, der mobber. Jeg ved, at bag hver mobber gemmer sig ofte en smerte, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Det gør ikke deres handlinger acceptable, men det betyder, at der er håb for forandring.

Jeg har også lært, hvor vigtigt det er at hjælpe dem, der bliver mobbet, med at genfinde deres styrke og tro på sig selv. For selvom Mads aldrig sagde det direkte til mig, ved jeg, at mine handlinger satte spor. Det har givet mig en brændende passion for at sikre, at ingen skal føle sig alene i den slags situationer.

Min historie er ikke en jeg er stolt af, men den er en del af mig. Den har lært mig, at vi alle kan forandre os, og at vi alle har et ansvar for at være opmærksomme på vores egne følelser og handlinger – og hvordan de påvirker andre.

Hvis der er noget, jeg vil sige til børn, der føler sig pressede, frustrerede eller vrede, er det: Tal med nogen. Der er altid en vej ud, der ikke handler om at såre andre. Og hvis du er en, der bliver mobbet – husk, det handler aldrig om dig. Du fortjener respekt, støtte og kærlighed.

At være en mobber er ikke, hvem jeg er i dag, men det har formet den person, jeg er blevet. Det har lært mig værdien af empati, af forandring og af at give både sig selv og andre en ny chance.

Bliver dit barn mobbet? Kontakt mig i dag og få en uforpligtende snak - Klik HER