Mindfulness

Mindfulness

BEVIDST NÆRVÆR


BEVIDST OPMÆRKSOMHED


TILSTEDEVÆRELSE I NUET

Mindfulness

 

Begrebet mindfulness er et begreb sat sammen af mange delelementer, men som kort kan beskrives som en tilstand af fuldstændig tilstedeværelse og opmærksomhed i nuet.

 

Vores sind er let at distraheret, og ofte er vi mere fokuseret på begivenheder og oplevelser der allerede er sket eller vi forsøger at forudse fremtiden - og ikke mindst bekymre os om en fremtid, som vi slet ikke kender eller ved hvad indeholder.


Stress er en tilstand af manglende nærvær


Kender du fornemmelsen af, at du åbner en plade chokolade, tager et par stykker, og pludselig er papiret tomt, eller at du skal køre fra A til B, og når du kommer frem, så erindrer du faktisk ikke turen - du kører på "autopiloten".


I vores moderne og travle samfund er vi konstant på, vi multitasker og har travlt, og vi kan nemt miste bevidstheden om nuet - Hvornår har du sidst sat dig ned, slukket mobilen, bare været i nuet uden at tænke på noget ? Det kan være rigtig svært i vores bestræbelser på at få arbejde, hjem, økonomi mv. til at gå op i en højere enhed, men det er også det der kan hjælpe dig til at få overblik, overskud og ro.


Pladen med chokolade og køreturen fra A til B, er bare to simple eksempler på, hvordan vi lever med "autopiloten" slået til. Som mennesker er vi ofte "ikke til stede" i vores eget liv. Vi undlader at bemærke de gode ting der sker i vores liv, og vi undlader at høre, hvad vores krop fortæller os, eller vi dømmer os selv med hård selvkritik.


Dét at blive mere bevidste om vores tanker, følelser og sansninger lyder måske ikke som en åbenlyst nyttig ting at gøre, men at vi kan lære at gøre dette på en måde, som udelader domme og selvkritik, har en utrolig positiv indvirkning på vores liv - og det er lige præcis det som Mindfulness handler om.

 

Mindfulness er en måde at blive opmærksom på-, og se klart- og lægge mærke til, hvad der sker i dit liv LIGE NU


MIndfulness vil ikke fjerne livets pres, men det vil hjælpe dig til at kunne håndtere det på en roligere måde, som gavner både sind og krop og ikke mindst det generelel helbred.Du lærer stoppe op og træde et skridt tilbage fra de tanker, følelser og adfærd der opstår på hverdagens begivenheder.


MIndfulness giver dig en metode til at få klarhed, indsigt og forståelse - og dette er igennem mange år videnskabeligt bevist


Det at øve og praktisere mindfulness giver dig muligheden for, at være fuldt ud til stede i dit liv og dit arbejde, og forbedre din livskvalitet.



Mindfulness kan hjælpe dig til:


  • At blive nærværende i nuet
  • Reagere mere effektivt på komplekse eller vanskelige situationer
  • Hjælpe dig til at se situationer mere klart
  • Opnå balance og modstandskraft på arbejdet og hjemme.


Nogen af grundprincipperne i Mindfulness er:

 

  • Venlighed overfor det du oplever - venlighed overfor kritiske tanker, følelser eller kropsfornemmelser du måtte opleve - det er OK uanset hvad du oplever.
  • Åbenhed Overfor det du oplever - at kunne være til stede med det der er, og det der dukker op undervejs og acceptere


  • Beginners Mind Nysgerrighed – møde verden med et fuldstændig åbent sind uden forbehold, forestillinger og antagelser - som et barnder sanser verden med opmærksomhed og nysgerrighed og uden forbehold


  • Tålmodighed overfor dig selv. også når du oplever at tingene er svære - når du træner mindfulness træner du samtidig tålmodighed i at være tilstede med alt det du sanser og registrerer.


  • Ikke-bedømmelse Fralæggelse af vores tilbøjelighed til at bedømme og dømme personer, situationer, ting, følelser, tanker og sanseoplevelser, og give det/den chancen for at blive oplevet i sin helhed.


  • Ikke ambition Ofte er vores liv, opdragelse og hverdag bygget op omkring store ambitioner, men store ambitioner kan være gift for vores sind – det kan splitte bevidstheden, åbne for stress og begrænse vores evne til at udnytte mulighederne i Nuet


    • Accept Acceptere Nuet som det er


    • Give slip At turde slippe tingene hvad enten det er en ide, et forhold eller en selvopfattelse. Ofte klynger vi os til fodfæste og tryghed og ikke mindst nogle bestemte billeder af, hvem vi er, og hvad vi står for, men står disse overbevisninger i vejen for vores udvikling ?








    Nærvær er :

     

    • Fysisk og mental tilstedeværelse
    • At have kontakt til sin krop
    • Turde være sig selv
    • At kunne lytte/aktiv lytning
    • Bevare fokus
    • Empati
    • Accept af nuet


    Manglende nærvær skyldes :

     

    • Vi lader os rive med af tanker og følelser
    • Stress - vi har alt for travlt
    • Multitasking - som fysik ikke en en mulighed

    Der findes 4 måder at være fraværende på

     

    • At befinde sig i fortiden
    • At befinde sig i fremtiden
    • At dømme andre
    • At dømme sig selv

    GALLERI




    KONTAKT


    Akacietorvet 3, 3520 Farum

    Landerslevvej 1, Lyngerup, 3630 Jægerspris

    Telefon: 41 19 02 10

    Email: info@SB-hypnose.dk

    CVR nummer: 33234201

    Copyright © All Rights Reserved SB-hypnose

    oktober 2019