Hypnose og coaching i Jægerspris, Måløv og online

Min tilgang til børn, forældre, adfærd og forandring

Når et barn reagerer med vrede, modstand, uro, angst, tilbagetrækning eller en adfærd, der er svær at forstå, er det let at komme til at fokusere på det, vi kan se:

Hvordan får vi barnet til at stoppe?

Jeg er mere interesseret i et andet spørgsmål:

Hvad fortæller barnets adfærd os – og hvad har barnet brug for hjælp til, for at noget andet bliver muligt?

Jeg tager grundlæggende udgangspunkt i, at børn gør deres bedste med de ressourcer og færdigheder, de har til rådighed i situationen.

Det betyder ikke, at al adfærd er acceptabel. Og det betyder heller ikke, at børn ikke har brug for rammer, forventninger og voksne, der tager ansvar.

Men jeg ser sjældent vanskelig adfærd som selve problemet.

Jeg ser den ofte som et signal om noget, vi endnu ikke helt har forstået.

Bag adfærden findes et barn

Et barn, der råber, slår eller eksploderer, ved som regel godt, at det ikke er hensigtsmæssigt.

Et barn, der ikke tør sove alene, ved godt, at der ikke nødvendigvis er noget farligt på værelset.

Og teenageren, der igen og igen gør noget, som både forældrene og den unge selv er frustrerede over, mangler sjældent endnu en voksen, der fortæller, hvad vedkommende burde gøre.

Derfor interesserer jeg mig for, hvad der sker før adfærden.

Hvornår bliver det svært? Hvilke situationer udfordrer barnet? Hvilke tanker, følelser eller kropslige reaktioner bliver aktiveret? Og hvad har barnet endnu svært ved at håndtere?

Når vi begynder at forstå dét, ændrer vores muligheder for at hjælpe barnet sig.

Vi kan begynde at arbejde med det, der ligger bag adfærden – og med det, barnet har brug for i stedet.

Fra forståelse til forandring

Min tilgang er blandt andet inspireret af den amerikanske psykolog Ross Greene og hans grundlæggende tanke om, at børn gør det godt, hvis de kan.

For mig er forståelsen af barnet dog kun den ene del af arbejdet.

Den anden handler om at hjælpe barnet med at opdage og få adgang til de styrker, ressourcer og nye handlemuligheder, som måske lige nu bliver overskygget af angst, vrede, uro, usikkerhed eller fastlåste reaktionsmønstre.

Her kan hypnosen være et stærkt redskab.

I hypnosen kan vi arbejde med barnets forestillingsevne, indre billeder, følelser og tankemønstre. Vi kan arbejde med nye måder at reagere på og styrke oplevelsen af fx ro, mod, tryghed, selvværd og troen på egne evner.

Jeg ser derfor ikke mit arbejde som et forsøg på at fjerne noget forkert i barnet.

Jeg er langt mere optaget af at udvikle mere af det, der skal være i stedet.

Ved angst arbejder vi derfor ikke kun med, at angsten skal fylde mindre, men også med mod, tryghed og oplevelsen af: “Jeg kan godt.”

Ved vrede arbejder vi ikke kun med at stoppe reaktionen, men også med at opdage signalerne tidligere, finde ro og udvikle andre måder at håndtere frustrationen på.

Og ved lavt selvværd arbejder vi ikke kun med de negative tanker, men også med barnets styrker, succeser og nye måder at opleve sig selv på.

Vi skal forstå problemet – men vi skal ikke bo i det

Hvis vi antager, at barnet gerne vil, men i bestemte situationer endnu ikke kan, bliver vores opgave en anden.

Så bliver vi nysgerrige på, hvad der står i vejen.

Måske bliver barnet hurtigt overvældet. Måske er det svært at skifte aktivitet. Måske overstiger kravene i situationen barnets aktuelle evne til at håndtere dem. Eller måske mangler barnet endnu strategier til at regulere stærke følelser eller kommunikere et behov.

Det er vigtigt at forstå.

Men vi behøver ikke bruge al vores energi på at tale om det, der ikke fungerer.

Jeg vil gerne vide:

Hvad skal der være i stedet? Hvordan vil barnet gerne have det? Hvad vil barnet gerne kunne? Og hvad vil familien lægge mærke til, når noget begynder at forandre sig?

Vi arbejder hen imod noget – ikke kun væk fra noget

Jeg er ikke kun optaget af, hvad barnet skal holde op med at gøre, men af hvad barnet skal kunne i stedet.

Ved vrede kan det fx være at opdage frustrationen tidligere, finde ro og få andre måder at reagere på.

Ved angst kan målet være at opleve:

“Jeg kan godt mærke det her – og jeg kan godt klare det.”

På den måde arbejder vi ikke kun på at mindske et problem, men på at styrke nye færdigheder, tankemønstre, ressourcer og handlemuligheder.

Metoden skal passe til barnet

Jeg arbejder med hypnose, men først og fremmest med det barn, der sidder foran mig.

Der findes derfor ikke én fast opskrift. Jeg bruger min mangeårige terapeutiske erfaring og tilpasser hypnose, NLP, coaching, samtale, øvelser og andre værktøjer til barnets alder, personlighed og behov.

Metoden skal passe til barnet – ikke barnet til metoden.

Forældrene er en vigtig del af forandringen

Forældre gør også deres bedste.

Når en familie gennem længere tid har levet med bekymringer, konflikter eller mistrivsel, kan der opstå mønstre, som både børn og voksne bliver fanget i.

Her handler det ikke om at placere skyld, men om sammen at blive klogere på hvad barnet har brug for, og hvad der kan gøres anderledes.

At forstå barnet betyder ikke, at barnet bestemmer. Børn har brug for tydelige, trygge voksne og rammer.

      Men der er stor forskel på at spørge:

“Hvordan får vi barnet til at stoppe?”

     og:

“Hvordan hjælper vi barnet med at kunne noget andet?”

Det sidste spørgsmål er kernen i min tilgang.

For målet er ikke det perfekte barn. Målet er et barn, der får bedre adgang til sine egne ressourcer – og en familie, hvor noget bliver lettere i den virkelige hverdag.